onsdag den 28. november 2012

Liane Brandt får månedens krammer i november

I denne måned går krammeren til mønsterbryderen Liane Brandt, som til daglig arbejder som coach for arbejdsledige og som gennem de sidste 18 år har været frivillig spejderleder i KFUM gruppen, de grønne spejdere i Horsens:  www.horsensspejder.dk Hun har fejret sølvbryllup med sin mand Jesper, som også er spejderleder og sammen har de 2 voksne drenge.

Hvordan kender du til sorg i dit liv?

 

Jeg er vokset op i et hjem, hvor alkohol og vold var en del af hverdagen. Som ordblind var det heller ikke nemt at begå sig i skolen. Men til spejder var alt anderledes. Her fik jeg for første gang selvværd og de frivillige ledere i spejderklubben blev mine støtte- og rollemodeller. De så mig som Liane, der kunne snitte for eksempel. Det var et frirum, hvor jeg var tryg. Det var stik modsat af, hvordan det var i skolen og derhjemme. Folk har haft svært ved at se, der var et alkoholmisbrug derhjemme. Vi var pæne og rene og det flød ikke med tomme flasker i stuen. Min mor troede, hun skjulte sit alkohol misbrug for os. Måske vidste hun godt, at vi kendte til det, men hvis vi havde konfronteret hende med det, så tror jeg, hun havde taget sit eget liv af skam. Jeg tror, der findes tonsvis af den slags usynlige alkoholikere. Det er noget af det, der gør det sværere for børn at tackle situationen. Man ved nemlig godt, at der er et problem, men ingen andre ser det. Jeg har mødt mange piger magen til mig selv. Det har gjort mig i stand til at kunne hjælpe børn i lignende situation. Jeg kender tegnene og kan se bag facaden og så hjælper det gerne med en snak om, at børnene ikke skal være flove over forældrenes misbrug. Man kan godt kan være en god mor eller far alligevel, selvom man måske ikke er god nok til at fortælle det. Min mand siger, at jeg har 360 graders øjne. Selv om der er mere end 30 børn omkring mig, kan jeg spotte, hvis der er én, der ikke har det godt.

Hvad hjælper dig til at bevare din indre ro?

 

Jeg lader op sammen med min familie og med gode venner. Mange af dem, som er tæt på, er også selv spejdere. Jeg hygger mig med at lave mad og når jeg syr eller laver andre kreative ting, så glemmer jeg alt omkring mig og har det godt. Meget af min fritid bruger jeg som spejderleder og jeg bliver høj af at være sammen med spejderungerne. Den anerkendelse, at børnene viser mig tillid, det er for mig nok det højeste, man kan opnå.

Hvilke personer har gjort en særlig forskel for dig?


Jeg har været utrolig heldig med at have haft en masse frivillige ledere, der har været gode til at hjælpe mig. Men dem, der har været den største støtte for mig, har været min mand og mine dejlige svigerforældre. Hos min svigerfamilie fik jeg endelig ro og tryghed til at kunne udvikle mig og tro på, at jeg kunne gøre lidt, hvad jeg ville. Jeg er dybt taknemmelig for deres støtte.